Indlæser
Sommerakademi med Museum Nordsjælland, 13-18 år (uge 29)
Dato og tid
Mandag d. 13. juli 2020 kl. 10:00 til fredag d. 17. juli 2020 kl. 14:00
Tilmeldingsfrist
Fredag d. 10. juli 2020 kl. 11:30
Sted
Museum Nordsjælland,
Sdr. Jagtvej 2,
2970 Hørsholm
Museum Nordsjælland
Sdr. Jagtvej 2
2970 Hørsholm
Sommerakademi med Museum Nordsjælland, 13-18 år (uge 29)
Arrangementsbeskrivelse
Ansigt til ansigt med historien - Kreativ historie med designer Christina Bruun Olsson
Christian 7. var kun 17 år og Caroline Mathilde kun 15 år, da de blev gift. Ved Museum Nordsjællands sommerakademi dykker vi sammen ned i historien om de to unge menneskers oplevelser på Hirschholm Slot i 1700-tallet og undersøger forskelle og ligheder med livet som ung i Nordsjælland i dag.
Med hjælp fra designer Christina Bruun Olsson indrammer sommerakademiets deltagere dagens historiske tema ved at sammensætte en collageplakat med udgangspunkt i historiske portrætter af de to unge kongelige kombineret med nutidig billedstof efter eget valg. Undervejs skal vi på besøg i Slotshaven og i museets magasiner, vi skal drikke masser af te, kaffe eller varm chokolade (dronningens yndlingsdrik), prøve 1700-talstøj og parykker og meget mere.
Deltagerne på kurset vil efterfølgende blive inviteret til at blive en fast del af Museum Nordsjællands Ungdomsambassadører og -rådgivere, bl.a. i fremtidigt arbejde med udvikling af udstillinger, arrangementer, og hvad vi ellers sammen kan finde på.
Tidspunkt: Uge 29, Mandag d. 13. juli til fredag d.17. juli kl. 10:00-14:00Medbring: Vi skal være meget udenfor, på opdagelse i lokalområdet, så tag tøj med, der passer til vejret.
Antal deltagere: Min. 8 - maks. 15
Pris: Det er gratis at deltage, tilmelding kræves.
Specielle krav: Der er INGEN krav til forkundskaber, kendskab til kongerækken eller andet historie og heller ikke kunstneriske færdigheder.
Mødested: Hørsholm Egns Museum (Museum Nordsjælland), Sdr. Jagtvej 2, 2970 Hørsholm
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >